mormon.org På verdensplan

Hej, jeg hedder Юлия (Yulia)

  • Yulia Dobrovolskaya
  • Yulia Dobrovolskaya
  • Yulia Dobrovolskaya
  • Yulia Dobrovolskaya
  • Yulia Dobrovolskaya
  • Yulia Dobrovolskaya
  • Yulia Dobrovolskaya
  • Yulia Dobrovolskaya

Om mig

Jeg kan godt lide at lave mad, spille bordtennis og svømme. Jeg elsker at male med akvarelmaling og at brodere billeder. Jeg studerer fremmede sprog. Jeg komponerer musik. Jeg er mor til 3 børn. Jeg har en uddannelse inden for musik. Lige nu er jeg dirigent for en musikgruppe for unge. De er vidunderlige musikere. Mit arbejde med dem er en kilde til inspiration og glæde. Jeg har hele mit liv været omgivet af musik. Det er mit kreative laboratorium. Disse musikere er mine venner, og vi tænker på samme måde. Det er hårdt arbejde, men det bringer stor glæde og lovprisning til min sjæl. Jeg elsker børn. De er anderledes, men så aktive, nysgerrige og målbevidste. De nyder utrolig meget at lære nye ting om denne verden. Sammen leger og spiller vi. Når børn er interesserede og har det sjovt, kan de gå på opdagelse og opnå uendeligt mange sejre og resultater. Jeg elsker at fuldkommengøre mig selv og få min sjæl til at arbejde.

Derfor er jeg mormon

Jeg har en rig arv af tro fra mine forfædre. Da jeg studerede min genealogi, fandt jeg ud af, hvordan de var, hvad de gjorde, hvem deres venner var, og hvordan deres ry var. Jeg blev rigtig glad, da jeg fandt ud af, at jeg tilhørte en ædel, værdig familie med høje moralske standarder. Da jeg skrev historier om mine forfædre, kunne jeg klart se særlige karaktertræk, der gennem tiden er gået i arv fra generation til generation, og som betyder rigtigt meget for mig. Jeg fandt ud af, at evangeliet i høj grad påvirker vores liv. Det garanterer ikke, at vi ikke får problemer, såsom sygdom, arbejdsløshed, fjendtlighed fra forskellige grupper osv. Men når jeg efterlever evangeliet, finder jeg i mig selv en styrke til at overvinde udfordringer, til at acceptere de svære og uforståelige ting, der sker i mit liv, og se dem som en mulighed for at blive bedre og udvikle mig personligt. Jeg ved, hvem jeg er. Jeg er Guds datter. Og jeg har overladt mit liv til ham. Det er ikke blind tiltro, men jeg tjekker kortet over mit liv med ham. Jeg beder ikke Gud om at gøre det for mig, som jeg ikke er parat til at bruge min tid og mine kræfter på. Jeg behandler mit liv og min families liv som en uvurderlig gave; jeg skatter det, og jeg ønsker at fylde det, så det kun er det bedste, der er tilbage at huske på. Om mange år vil jeg gerne kunne se mig tilbage, evaluere min færden og mine bedrifter og lide det, jeg ser; at jeg ikke fortryder noget, og at mit liv ikke var spildt. Jeg elsker Gud. Kirken har hjulpet min familie til at komme igennem en svær periode i vores liv. Den støtter os nu. I denne kirke har jeg fundet den vidunderlige og værdifulde kundskab om, at familier kan være sammen for evigt. Denne kundskab er forunderlig, den gør os ansvarlige – det er for al evighed!

Sådan efterlever jeg min tro

En af de mest uforglemmelige oplevelser i mit kristne liv har med min hjemby at gøre. På et tidspunkt fik jeg til opgave at danne en komité, der skulle tilbyde frivillig hjælp til vores lokale forvaltning ved at tage sig af parker og andre rekreative områder. Det var noget helt nyt for mig. Det var en mulighed for at dele de høje moralske standarder, som min familie og Kirkens medlemmer efterlevede, med folk omkring os, og at lade dem vide, at vi er kristne, når vi søger at tage imod Herrens invitation til at »tjene vores næste«. Vi fandt de rette ord, mødtes med embedsmænd og satte en dato for vores fælles aktivitet med vore medlemmer. Sikke en glæde det var – at se alle familierne, unge og gamle, forenede i deres vidunderlige tjeneste i deres hjemby! Arbejdet var velorganiseret, og det blev udført med glæde. Vi hører konstant positive kommentarer om, at endnu et område af deres by blev renere og mere tiltalende. Alle var glade for resultatet. Jeg har haft en mulighed for at undervise de unge piger i vores menighed. De har alle sammen forskellig personlighed og opvækst, og de er måske unge, men de har livserfaring. Det er vidunderligt at se, hvordan de råd, de får i lektionerne, hjælper dem til at få større selvværd og til at værdsætte dem selv som unikke personer. Pigerne lærer at elske deres familie og at føle sig glade sammen med dem. De udvikler deres talenter; de tænker dybt over mål og prioriteter i livet. Mens pigerne er unge finder de styrke til at holde sig fra stoffer, alkohol og tobak, fra pornografi og vulgær tale, fra at spilde tid på de sociale medier på internettet. De klæder sig sømmeligt, men smagfuldt, lytter til god musik og har ved deres eksempel en god indflydelse på deres kammerater. Jeg er stolt af den fremgang, som disse piger har haft; jeg beundrer deres kærlighed til livet og til venskaber, og jeg beundrer, hvor sikkert, de går gennem livet. Pigerne kan opnå en masse i deres familie og lokalsamfund.