mormon.org På verdensplan

Guds befalinger

Guddommelig vejledning

Kan I huske, hvordan vore forældre gav os regler, da vi var unge? Regler som, at man ikke måtte lege på vejen eller lege med tændstikker. Kan I huske, hvordan reglerne føltes som byrder, som om vore forældre opfandt dem for at afholde os fra at gøre det, vi virkelig syntes om – det, som vi mente ville gøre os lykkelige? Når vi vokser op, lærer vi vigtigheden af regler, hvordan vi kunne være kommet til skade eller endda være blevet dræbt, hvis vi ikke havde adlydt.

På samme måde, som da vore forældre voksede op, giver Gud os befalinger, som hjælper os til at fokusere på det, der er mest vigtigt, og på hvordan vi forbliver i sikkerhed. Al hans vejledning er givet for at beskytte os, hjælpe os til at komme ham nær og i sidste ende for at give os mere frihed og lykke.

Ordet »bud« får os måske til at tænke på de ti bud – en liste med forbud – Gud fortæller os ikke kun, hvad vi ikke bør gøre, men også hvad vi bør gøre. Hans største håb er vores evige lykke, så vi kan være sikre på, at hans bud ikke er restriktive regler, men snarere guddommelig vejledning, som har til hensigt at beskytte os mod skade og fortræd og lede os til et bedre liv.

De to store bud

Vores lydighed mod Guds befalinger kommer fra vores ønske om at vise vores kærlighed til ham, til vore medmennesker og til os selv. Da Jesus Kristus var her på jorden, spurgte en mand: »Hvad er det største bud i loven?« Jesus svarede:

Med disse få sætninger underviser Jesus Kristus os i, at det centrale i disse »gør eller gør ikke« er at elske Gud og mennesker omkring os. Når vi overvejer buddene nedenfor, hjælper det at huske, at hvert af dem relaterer til disse to fundamentale befalinger.

Bed ofte

Alle kan bede, på alle steder og til enhver tid. Hvad enten vi knæler, sidder eller står, beder højt eller for os selv, i grupper eller alene, vil Gud høre og besvare os. Bøn er så let og simpelt, at vi måske ikke anerkender, hvilket privilegium det er. Det er en direkte kommunikationslinje til vor himmelske Fader, som ønsker at hjælpe os med vore problemer og spørgsmål. Selv om han måske ikke besvarer os med det samme eller på en måde, som vi forventer, tror vi på skrifterne, når de erklærer,: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer« (Matthæusevangeliet 7:7).

Vi er blevet befalet at bede ofte, for jo mere vi taler med Gud, desto mere åbne vil vi være overfor hans vejledning, når vi møder udfordringer. Dette er et eksempel på, hvordan befalingernes velsignelser er langt større end det arbejde, som er påkrævet for at modtage dem.

Studér skrifterne

De fleste skrifter blev skrevet for mere end tusind år siden, så det kan være svært at forstå, hvordan de kan være os til gavn i dag. Men da Guds visdom er uendelig, kan vi læse skrifterne og anvende det, de lærer os, i vores eget liv. Måske bliver vi forfremmet på arbejdet, hvilket gør os spændt på men også nervøs for, om vi kan klare det. Dette kan synes som en ren verdslig bekymring – noget som man ikke kan finde hjælp til i skrifterne – men beretningen om Enok, som kaldes af Gud til at profetere, kan hjælpe os af med frygten. Efter Gud bad ham om at befale de onde mennesker i hans nærhed om at omvende sig, spørger Enok ydmygt: »Hvordan kan det være, at jeg har fundet yndest for dine øjne, når jeg kun er en ung mand … for jeg er langsom til at tale, hvorfor er jeg din tjener?« Herren forsikrer Enok ved at sige: »Gå i gang og gør, som jeg har befalet dig. Åben din mund, så skal den blive fyldt, og jeg vil give dig mæle«(Moses’ Bog 6:31-32).

Enok gør, som Herren befaler, og bliver en veltalende profet, som hjælper sit folk til at ændre deres hjerte. Hans kamp viser os, at Gud vil hjælpe os til at udvikle evnen til at gøre det, som vi troede var umuligt, så længe vi tror på ham.

Befalingen om at studere skrifterne er sammenlignelig med befalingen om at bede ofte. Gud ønsker, at vi læser hans ord for at hjælpe os til at kende hans vilje, og det tjener os altid bedst at adlyde Guds vilje. Skrifterne indeholder det, som Gud har åbenbaret til sine børn gennem profeterne.

Hold sabbatsdagen hellig

I vore dage er søndag begyndt at føles som en hvilken som helst anden dag. Mange af os arbejder for bagefter at lave alt det, som vi ikke har nået om lørdagen. Det virker som om, at weekenden er mere fortravlet end andre dage. Men søndagen eller sabbatten er tiden til at tilbede Gud og hvile fra de daglige forpligtelser. Efter at have skabt jorden på seks dage afsatte Gud den syvende som en dag til hvile og ihukommelse. På søndage kan vi bruge tid med familie og venner, besøge de syge eller ensomme, bruge ekstra tid på at studere evangeliet og gå i kirke. I Kirken synger vi, beder og drøfter evangeliet med andre medlemmer af forsamlingen, og vi tager nadveren og ihukommer Frelseren. I Kirken deltager mormoner i nadveren ved at tage brød og vand, som er forberedt som et symbol på Kristi legeme og blod. Vi kan bruge tiden til at meditere over, hvordan Jesus kan hjælpe os, og hvordan vi bedre kan holde de pagter, som vi har indgået med ham.

Ud over at give os ro fra arbejdsugens stress minder helliggørelsen af sabbatten os om, at vi bør skrue ned for tempoet og bruge tiden til at udvise taknemlighed for vor Skaber. Søndag er en dag at se frem til, en dag, hvor vi får lov at nyde det, som virkelig betyder noget.

Dåb og bekræftelse

Et af formålene med dåb er symbolsk at få vasket synderne bort, men selv Jesus Kristus, som var fuldkommen, blev døbt. Jesus blev døbt, fordi det var en befaling, og han ønskede at være det fuldkomne eksempel på lydighed mod vor himmelske Faders guddommelige vejledning.

Ordinancerne dåb og bekræftelse er måder, hvorpå vi kan vise, at vi påtager os Jesu Kristi navn, hvilket betyder, at vi bliver kristne og gør vores bedste for at opføre os derefter. Først bliver vi døbt ved at blive sænket under vandet og ført op igen af en person, som har myndighed fra Gud. Denne handling symboliserer Jesu Kristi død, begravelse og opstandelse, og den symboliserer også enden på vores gamle liv og begyndelsen af et nyt liv som hans disciple. Efter vi er blevet døbt, lægger en person med myndighed sine hænder på vores hoved, overdrager retten til at modtage Helligåndsgaven og bekræfter os som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Følg profeten

Har I nogensinde hørt en person fortælle en historie på én måde, for så bagefter at høre en anden person fortælle historien på en anden måde, og begge versioner synes at være sande? Med så mange mennesker og meninger, som kæmper om vores opmærksomhed, hvordan kan vi så vide, hvad vi skal tro på? For at hjælpe os til at forstå hans vilje – for at hjælpe os til at vide, hvad der er sandt – har Gud kaldet profeter og apostle, som fungerer som hans talerør. En profet er en trofast og retfærdig mand, der er udvalgt af Gud til at tale på hans vegne på jorden. Apostle er profeter udvalgt af Gud til at være særlige vidner om Jesus Kristus og hans guddommelighed. For at være Guds talerør må profeter og apostle bære præstedømmet eller den guddommelige myndighed, hvilket er påkrævet i forbindelse med dette store ansvar.

Gud har gennem tiderne kaldet profeter. I Bibelen læser vi om profeter som Adam, Abraham, Moses, Paulus og mange andre. Vi tror, at Gud også har kaldet profeter til at vejlede os i vore dage. Joseph Smith var den første profet, som blev kaldet i den nuværende uddeling eller generation af Kirken, og at der har været profeter på jorden lige siden. Manden, der er kaldet til at være Guds talerør og lede hans kirke i dag, hedder Thomas S. Monson.

Ved at bede os om at følge profeterne beder Gud os i virkeligheden om at holde os tæt til sig, på samme måde som når han beder os om at bede ofte og læse i skrifterne. At være lydhør overfor profeterne lærer os eller lærer os igen om, hvad vi må gøre for at acceptere Jesu Kristi forsoning og blive værdige til at modtage de velsignelser, som Gud ønsker at give os. Gud lover, at de, der følger profeterne, »er arvinger til Guds rige« (Mosijas Bog 15:11).

Hold de ti bud

Efter Moses havde ledt israelitternes børn ud af fangenskab, gik han op på Sinajbjerget og talte med Gud. Da han kom ned fra bjerget, medbragte han ti bud på stentavler, som Herren havde åbenbaret for ham. Vi adlyder de bud den dag i dag, tusinder af år senere.

Efterlev kyskhedsloven

Kraften til at formere sig er en hellig del af Guds plan. Det er et udtryk for kærlighed og giver mand og hustru mulighed for at tage del i skabelsen af liv. Gud har befalet, at den hellige kraft og privilegiet af seksuelle forhold kun bør udøves mellem en mand og en kvinde, som er lovformeligt gift. Denne befaling kaldes kyskhedsloven. Det indbefatter streng afholdelse fra seksuelle forhold før ægteskabet og fuldstændig troskab og loyalitet over for ens ægtefælle i ægteskabet. Gud forventer, at vi holder vore tanker rene, og at vi er sømmelige i vores påklædning, tale og handlinger (Matthæusevangeliet 5:27-28).  Vi må også undgå at se pornografi og tage del i homoseksuelle forhold.

Vi forstår, at princippet om kyskhedsloven adskiller Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige fra andre og måske synes som et strengt påbud for resten af verden. Der kommer dog store velsignelser ved at overholde dette bud, såsom fred i hjertet, selvrespekt og selvkontrol.

Efterlev visdomsordet

Det, som vi fortærer eller ikke fortærer, er nogle af de tydeligste beviser på vores tro, og det stammer fra vores tro på, at vores krop er en værdifuld gave fra Gud. Vi tror, at han har givet os vejledning omkring, hvordan vi bedst tager vare på den. Han har åbenbaret sundhedsloven, kaldet visdomsordet, til Joseph Smith i 1833. Visdomsordet forbyder indtagelse af alkohol, kaffe, te og brugen af tobak. Det er underforstået, at vi ikke bruger illegale stoffer eller misbruger receptpligtig medicin.

Visdomsordet opfordrer os også til, at vi spiser rigeligt af sæsonens frugt og grøntsager, meget korn og en moderat mængde kød. Det minder os om, at vi skal spise dette »med fornuft og taksigelse« (Lære og Pagter 89:11). Ud over dette specifikke råd lærer Kirken os, at vi generelt skal sikre os at få nok søvn, motion og undgå ekstreme diæter. Visdomsordet viser, at Gud er bekymret for vores fysiske helbred, ligesom han er det for det åndelige. Ved at opfordre til afholdelse fra det, som kan være vanedannende, lægges der vægt på vigtigheden af vores frihed til at vælge. Når vi er afhængige af noget som rygning eller spiritus – og det gør sig også gældende for andre vanedannende stoffer – bliver vi underkastet det. Vi har en forringet evne til at tage egne beslutninger og kontrollere vores eget liv.

Da meningen med livet på jorden er at lære og udvikle os ved at tage vore egne beslutninger, er det forståeligt, at Gud ville bede os om at afholde os fra det, som kunne underminere vores handlefrihed. Når vi efterlever visdomsordet, lover Gud os ikke kun et bedre helbred, men også »visdom og store skatte af kundskab« (Lære og Pagter 89:19). Efterlevelse af visdomsordet er nøglen til at modtage vejledning fra Guds Ånd.

Efterlev tiendeloven

At give noget af det, Herren har velsignet os med, hjælper os til at bidrage til hans værk på jorden. At betale tiende betyder at betale en tiendedel af vores indkomst til Kirken, der så kan bruges til Guds værk her på jorden. Nogle mennesker mener, at det lyder som en prøvelse, men det er det ikke – det er en velsignelse. Siden fordums tid har Gud befalet sit folk at efterleve tiendeloven.

Ti procent af vores indkomst kan synes som meget, specielt for dem af os, som føler, at vi lever på grænsen af, hvad budgettet tillader. Men hvis vi efterlever tiendeloven, lover Gud, at han »åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer« (Malakias’ Bog 3:10).

En velsignelse kan komme på mange måder. Nogle gange velsignes vi simpelthen på en måde, så vi kan gøre mere med mindre, finder måder at spare penge på, som ikke forringer vores lykke. Ofte gør den simple handling at fratrække ti procent fra vores løn, at vi er mere nøjsomme med at lægge budget for de resterende halvfems procent, og pengene rækker derfor længere. Uanset velsignelsens form minder tiendebetaling os om, at det, der kommer fra Gud, har en længere varighed end det, der kommer fra denne verden. Det hjælper os til at huske på, at alt, vi har, kommer fra Gud, og at vi kan vise ham taknemlighed ved at give en lille del.

Efterlev fasteloven

Gud beder os om at undgå mad og drikke ved to måltider en gang om måneden. Hvis der er helbreds- eller aldersmæssige hensyn (såsom for de meget unge), kan faste justeres, så det passer til den enkeltes omstændigheder. Men nogle mener, at faste uden bøn blot er sult. Vi vælger et bestemt behov eller spørgsmål og beder om hjælp, mens vi faster. Moses, David, Ester, Jesus og mange andre fastede for at komme Gud nærmere og blive mere modtagelige for hans vejledning. Vi oplever, at vi er mere ydmyge og bedre i stand til at føle Guds kærlighed samt forstå hans vilje, når vi faster og beder. Faste viser også, at vi er villige og i stand til at kontrollere vore behov, hvad angår legemet, som kan være os til hjælp, når andre udfordringer kræver al vores styrke.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige benytter den første søndag hver måned som en tid, hvor medlemmer bliver bedt om at faste. Vi opfordres til at betale fasteoffer på disse dage, hvilket er et økonomisk bidrag (som mindst svarer til prisen på to måltider), der går til de fattige, som har brug for mad eller husly. På denne måde minder faste os om vor himmelske Fader, der vil besvare vore bønner til enhver tid, men også om at folk omkring os er vore brødre og søstre.

Overhold og ær loven

Vi tror på, at vi skal adlyde landets love, hvor vi bor (Trosartiklerne 1:12).  Mormonerne bliver opfordret til at være gode borgere, at deltage i det lokale styre og i den politiske proces samt at være til gavn for samfundet som aktive, interesserede borgere.

Intelligent lydighed

Gud ønsker ikke, at vi skal følge hans guddommelige vejledning blindt eller af frygt for straf. Han ønsker, at vi skal udøve intelligent lydighed af vores egen fri vilje. Vi skal have vores eget vidnesbyrd eller tro på, at buddene i virkeligheden kommer fra ham, og at de vil hjælpe os til at leve en lykkeligere tilværelse. For at få dette vidnesbyrd er det nødvendigt, at vi har tro. Vi må have et oprigtigt ønske og være villige til at gøre det nødvendige for at få denne kundskab.
I Mormons Bog giver vor himmelske Fader følgende løfte:

Vi kan vide for os selv, at disse ting er sande. Når vi kender sandheden, ønsker vi at leve i henhold til den resten af livet. Buddene vil ikke føles som en reserveret Guds vilkårlige regler. De vil føles som guddommelig vejledning, der vil hjælpe os til at navigere igennem denne verdens forvirring. Vi vil se fordelene ved at følge denne vejledning i hverdagen og føle mere fred og åndelighed.