mormon.org På verdensplan

Hvorfor er familien så vigtig for mormoner?

Officielt svar

Vores familie udgør rammen for en stor del af den udvikling, vi oplever i livet.

I vores familie kan vi elske, tjene og lære af hinanden. Vi kan være fælles om vore glæder og sorger. Familieforhold kan udgøre nogle af de største udfordringer, men de kan også være en kilde til styrke og den største glæde.

Familien er central i Guds plan for hans børn. Den er også den centrale enhed i samfundet og måden, hvorpå børn kommer til denne verden, hvor de kan blive elsket, passet på og undervist i sandhed og retfærdighed (se »Familien: En proklamation til verden«).

Selvom vi ikke kan vælge de forhold, vi fødes under, kan vi hver dag vælge at gøre vores familie stærkere og lykkeligere. Det er muligt for enkeltpersoner at vende tilbage til Guds nærhed og for familier at være sammen for evigt.