mormon.org På verdensplan

Kan en mand og hustru være sammen for evigt? Tror mormonerne, at familien kan leve sammen i himlen?

Officielt svar

Familierelationer kan bestå for evigt – ikke kun i dette liv.

Nogle af livets største glæder kan komme gennem familierelationer, tabet af et elsket familiemedlem kan være en kilde til den største sorg.

Jesus Kristus overgav myndigheden til at besegle familier for evigt til sine disciple, da han sagde: »Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene« (Matthæusevangeliet 16:19.

Men døden behøver ikke at være afslutningen på vores forhold til dem, vi elsker. Herren åbenbarede for Joseph Smith, at »den samme sociale omgang, som findes blandt os her, skal findes blandt os der i evigheden, blot bliver den ledsaget af evig herlighed« (Lære og Pagter 130:2).

Familiemedlemmer, som tager imod Jesu Kristi forsoning og følger hans eksempel, kan være sammen for evigt gennem hellige ordinancer, som udføres i Guds hellige templer. Disse ordinancer besegler en mand og hustru med hinanden for al evighed og børn til deres forældre i evige familier. (Se: »Familien: En proklamation til verden«)