mormon.org På verdensplan

Hvorfor er myndighed til at udføre en dåb vigtig?

Officielt svar

Gennem historien har Gud givet sine tjenere, profeterne, myndighed til at handle i sit navn. Denne myndighed kaldes præstedømmet. Jesus Kristus gav sine oprindelige tolv apostle præstedømmet (se Johannesevangeliet 15:16), og de ledte Jesu Kristi kirke efter Jesu himmelfart. Da apostlene blev dræbt, forsvandt præstedømmet gradvist fra jorden.

I 1829 modtog Joseph Smith præstedømmets myndighed til at organisere Kristi kirke fra himmelske budbringere, heriblandt Johannes Døber og apostlen Peter samt Jakob og Johannes, som besad denne myndighed i fordums tid. I 1830 blev den samme Jesu Kristi Kirke, som havde eksisteret flere århundreder tidligere, organiseret og genoprettet på jorden.

Præstedømmet er delt i to. Det mindre præstedømme kaldes Det Aronske Præstedømme, opkaldt efter Aron i Det Gamle Testamente. Det indbefatter myndigheden til at forkynde evangeliet og til at døbe. Det større præstedømme kaldes Det Melkisedekske Præstedømme, opkaldt efter Melkisedek i Det Gamle Testamente. Det indbefatter myndigheden til at præsidere over Kirken og udføre alle ordinancer, deriblandt at overdrage Helligåndsgaven.