mormon.org På verdensplan

Hvordan hjælper Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige andre i verden?

Officielt svar

Jesu Kristi evangelium lærer folk, at de bør bære hinandens byrder (Galaterbrevet 6:2). Når samfund oplever store katastrofer og møder vanskeligheder, som de ikke har mulighed for at håndtere, er Kirken klar til at yde hjælp gennem sine medlemmer verden over.

Bistanden hjælper folk i nød uden skelen til religiøst tilhørsforhold, etnisk oprindelse eller nationalitet. Hjælpen er nået frem til 147 lande og anslås at have en årlig værdi af flere hundrede millioner kroner.

De sidste dages helliges velgørenhed er en kirkeorganisation, der –

  • distribuerer fødevarer.
  • bidrager med assistance i nødsituationer som for eksempel frivillige hjælpere til oprydningsarbejde, brugen af kirkesale til husly såvel som gratis mad, vand og medicinske forsyninger.
  • finansierer og støtter projekter, som gavner nødstedte samfund.
  • underviser i selvhjælp.
  • hjælper folk til at etablere små virksomheder i deres eget hjem.

Se yderligere oplysning om Kirkens humanitære indsats på den kirkesponsorerede hjemmeside Provident Living.