mormon.org På verdensplan

Hvad er en menighed/stav/gren?

Officielt svar

Vore lokale forsamlinger hedder menigheder (mindre menigheder kaldes grene). De er fordelt geografisk, og medlemmerne kommer i en menighed eller gren tæt på deres hjem. Man gennemgår samme lektion, uanset hvilken menighed man befinder sig i i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, da alt undervisningsmateriale er det samme. Den åndelige leder for hver menighed kaldes en biskop (eller grenspræsident for grene). Han er et medlem af menigheden, som er blevet bedt om at tjene frivilligt i denne stilling. En gruppe af menigheder udgør en stav, og lederen af staven kaldes en stavspræsident. »Stav« er ikke et begreb, der findes i Det Nye Testamente. Det er taget fra Det Gamle Testamentes billedsprog, hvor »teltet« eller kirken holdes oppe af støttende stave eller pløkker (se Esajas’ Bog 54:2).

En menighed eller gren er en forsamling, hvor medlemmerne udvikler venskaber og hjælper hinanden. Medlemmerne bestræber sig på at følge en gammel profets lære, som sagde, at når vi bliver døbt, må vi være »villige til at bære hinandens byrder, så de bliver lette« og »sørge med dem, der sørger, ja, og at trøste dem, der står i behov for trøst« (Mormons Bog, Mosijas Bog 18:8-9). Gennem tjeneste kan medlemmer lette hinandens byrder og udtrykke deres kærlighed.