mormon.org På verdensplan

Hvad er Mormons Bog?

Officielt svar

Mormons Bog er endnu et vidnesbyrd om, at Jesus Kristus virkelig levede, at han var og er Guds søn. Den indeholder tekster skrevet af fordums profeter. En af dem hed Lehi og boede i Jerusalem ca. 600 f.Kr. Gud befalede ham at lede en lille gruppe til det amerikanske kontinent. Der udviklede de sig til en stor civilisation.

Gud fortsatte med at kalde profeter blandt disse folk. Mormons Bog er en samling tekster skrevet af profeter og andre, der førte optegnelser. Den er opkaldt efter Mormon, en af de sidste af disse profeter fra gamle dage.

Disse profeter kendte til vor himmelske Faders plan for sine børn og Jesu Kristi mission. De berettede, at Kristus viste sig efter sin opstandelse for folk i Amerika, underviste dem i sit evangelium og oprettede sin kirke iblandt dem. Bogen indeholder Jesu Kristi lære og vidner om hans forsoning og kærlighed. Den bekræfter og støtter Bibelen.

Mormons Bog afsluttes med et storslået løfte om, at de, der læser den og som oprigtigt beder om den, kan ved Helligånden vide, om den er sand (Moronis Bog 10:4).