mormon.org På verdensplan

Hvorfor forkynder mormonmissionærerne?

Officielt svar

Frelseren lærte sine disciple: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple« (Matthæusevangeliet 28:19). Som Jesu Kristi disciple er medlemmer af hans kirke entusiastiske, hvad angår forkyndelsen af de gode tidender til alle, som vil lytte.

Carlos E. Asay, en kirkeleder, har sagt »Der er tale om et vidunderligt fænomen, når evangeliets lys skinner blandt menneskes børn. Næsten øjeblikkeligt er det som om, at sandhedens lys fremelsker et ønske om at fortælle det til andre. Når vores sind udvides med ny kundskab, ønsker vi, at andre skal kende det, når vores ånd ophøjes gennem himmelsk tilskyndelse, ønsker vi, at andre skal mærke det, og når vores liv er fyldt med godhed, ønsker vi, at andre, specielt dem, som vi elsker, skal have lignende oplevelser.«

Måske har du set missionærerne køre på deres cykler eller gå fra dør til dør, mens de forkynder deres budskab. De gør alt, hvad de kan for at finde mennesker, som kan være interesserede i at lære mere om Jesus Kristus og Guds plan for deres lykke. De tjener som par, for »på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres« (Matthæusevangeliet 18:16). Missionærer tjener frivilligt i en periode på 18-24 måneder.