mormon.org På verdensplan

Hvad bliver mormonernes templer brugt til?

Officielt svar

Templer er Herrens huse, de helligste bygninger på jorden.

Tidligere vejledte Herren Salomo i at bygge et tempel (Første Krønikebog 28:1-6). Dette tempel var et sted, hvor Gud kunne dvæle, et sted for bøn, et sted for ofringer og et sted, hvor principperne og pagten bag ofringen var central for tilbedelsen.

På genoprettelsens tid befalede Herren Joseph Smith igen at bygge templer på jorden. På samme måde som tidligere templer er nutidens templer også hellige steder, hvor Gud kan dvæle, det er steder for bøn. Princippet og pagten bag ofringer er stadigvæk fundamental for vores tilbedelse i templerne, selv om vi ikke længere ofrer dyr, fordi der blev gjort en ende på det, da Jesus Kristus blev det evige offer for vore synder.

I templerne deltager Kirkens medlemmer i ordinancer, som er beregnet til at forene familier i evigheden og hjælpe dem til at komme tilbage til Gud.

I templet kan medlemmer:

  • Lære evige sandheder.
  • Modtage hellige ordinancer, deriblandt nogle som knytter mand og hustru sammen for evigt, såvel som børn og forældre (Malakias’ Bog 3:23-24).
  • Udføre ordinancer såsom dåb for dem, der er døde uden muligheden for at modtage Jesu Kristi evangelium. (Første Korintherbrev 15:29; Første Petersbrev 4:6).