mormon.org På verdensplan

Hvordan bliver jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormonkirken)?

Officielt svar

I takt med, at du lærer mere om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, kan du opleve fred, trøst og lykke. Nogle har sagt, at de føler sig nært forbundet med sandhederne, som de undervises i, og føler det som om, at de er kommet hjem. Du føler Helligåndens indflydelse, som fortæller dig, at det, du lærer, er sandt.

Hvis du har et ønske om at følge Frelserens lære og adlyde hans befalinger, opfordres du først til at deltage i nogle lektioner, som vil introducere evangeliets grundlæggende principper for dig.

Når du så er parat, kan du blive medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ved at modtage dåbsordinancen ved nedsænkning i vand til syndernes forladelse af en, som har myndighed, og som efter dåben vil lægge sine hænder på dit hoved og bekræfte dig som medlem af Kirken og derefter udtale en velsignelse på dit hoved, så du kan modtage Helligåndsgaven (se Apostlenes Gerninger 8:18-20).

Hvis du ønsker et besøg af Kirkens repræsentanter, som kan fortælle dig mere om at blive medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, så klik her.