mormon.org På verdensplan

Hej, jeg hedder Margarita

  • Margarita Faundez
  • Margarita Faundez
  • Margarita Faundez
  • Margarita Faundez
  • Margarita Faundez
  • Margarita Faundez
  • Margarita Faundez
  • Margarita Faundez

Om mig

Jeg er en ung kvinde fyldt med drømme og mål, som jeg forsøger at opnå dag efter dag. Jeg har et synshandicap (blind), men det holder mig ikke tilbage, fordi det gør mig stærkere, så jeg kan modstå de daglige udfordringer. At leve med et handicap gør at jeg ser livet fra en anden vinkel, det hjælper mig til at indse, at vi ikke er alene i denne verden, på samme måde som jeg er afhængig af en anden, er vi alle afhængige af andre personer, selv om mange mennesker ikke vil indrømme det. Det livet smukkere, når vi kan se udover vore egne interesser. Jeg elsker mit arbejde som massageterapeut, fordi jeg føler, at jeg kan hjælpe folk mere end blot fysisk. Det er i sandhed et storartet job, hvor man ikke behøver at kunne se, men at føle, som derved giver dig din patients tillid og omsorg. Det er en smuk følelse, at du med massage kan ændre en persons humør og indstilling. Jeg er paralympisk sportsudøver, professionel baneløber og medlem af den chilenske paralympiske atletikklub. Jeg begyndte mit løbeeventyr som 20-årig, og det er blevet en af mit livs største udfordringer. Det har ikke været let, jeg har haft meget svære tider, men også meget succes, ikke kun medaljer; at færdiggøre hver træning, lære at spise en varieret kost, lære at tabe, lære at være målrettet og have selvtillid. Alle disse ting er noget, som jeg føler, at jeg har opnået. Jeg kan ærligt sige, at træning har ændret mit liv og givet mig masser af glæde og succes.

Derfor er jeg mormon

Jeg er SDH fra fødslen, og jeg går i kirke med min familie. Min religion betyder alt for mig, det er mit liv. Guds kærlighed giver mig styrke til at kæmpe dag efter dag. Livet er ikke let for mig, men når man forstår meningen med vores eksistens her på jorden, når man ved, hvor man var, inden man blev født, hvorfor vi er her, og hvad der vil ske, når vi dør, er der et formål med alle ofre, alle prøvelser, alle problemer, og det er vigtigt, at fortsætte med at prøve. Jeg har altid troet på Gud. Mine forældre var eksempler, de opdrog mig i en kristen familie. Vi er ikke fuldkomne, men vi gør en indsats, så vi en dag kan blive det. De har spurgt mig mange gange: »Du er mormon, hvorfor opdrog dine forældre dig på denne måde? Du lever i en boble,« men jeg kan ikke fornægte, hvem jeg er, og hvad jeg føler. Der er ingen anden måde at leve på for mig, det er ikke et krav eller en tradition, det er, hvad jeg ønsker for mig selv og min fremtidige familie. Jeg har haft et hårdt liv, men prøver, problemer eller besværligheder har ikke ledt mig væk fra Kirken, tværtimod har min tro styrket mig hele vejen. Jeg ved, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er sand. Jeg ved, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus lever, jeg elsker dem betingelsesløst, jeg ved, at de elsker mig, og det er grunden til, at Gud skabte en plan for lykke for sine børn. Hans kærlighed er så stor, at han sendte Jesus Kristus til jorden for at dø for os. Jeg er sikker på, at jeg ikke ville kunne finde en bedre ven end Jesus Kristus, hvis han gav sit liv for mig. Jeg kan gøre det, han beder mig om. Jeg er Gud taknemlig for denne skat i mit liv, den er uvurderlig, hans evangelium, en skat så stor at hans rigdom kan nå alle. Det ønsker jeg at dele resten af mit liv … Jeg er ikke i tvivl, at være mormon er at være lykkelig!

Sådan efterlever jeg min tro

Min tro på Gud og Jesus Kristus giver mig energi til at forbedre mig dag efter dag, og det er det, som jeg forsøger at give videre til alle dem, jeg kender. Undervisning af andre er min måde at velsigne deres liv, hvad enten det er gennem ord eller ved eksempel. Jeg føler, at Gud kender mig rigtig godt, og det er grunden til, at alle mine opgaver og kaldelser i Kirken har direkte forbindelse med undervisning. Jeg underviste i evangeliske principper, som undervises til alle, der ønsker at vide noget om Kirken og til nye medlemmer. Jeg var seminarlærer i tre år, et kirkeprogram for unge mellem 14 og 18 år, der hjælper dem til at lære om Jesu Kristi lærdomme og fordums profeter og apostle fra skriften. Undervisning af de unge ændrede og velsignede virkelig mit liv. Den kærlighed, som de viste mig, fyldte mig med glæde. Det gav mig styrke til at gøre det samme, da jeg så, hvordan de dagligt ændrede sig til det bedre. Jeg oplevede teenageårene gennem dem, deres udfordringer og deres sorger mindede mig om, at jeg også gennemlevede de år, mens jeg forsøgte at sætte mig i deres sted. Jeg er ret sikker på, at alt, hvad jeg har lært dem, vil være dem en hjælp i livet på et tidspunkt, og de vil huske, hvad de lærte, og det vil hjælpe dem til at træffe de rette beslutninger. Jeg er nu lærer i Primary for børn mellem 4 og 8 år, og de fylder mit liv og hjerte. De underviser mig mere, end jeg selv gør, ved deres uskyldighed, venlighed og ydmyghed. De elsker mig, og de gør mig lykkelig. Det glæder mig, når jeg kan give af min tid til andre i Kirken. Det hjælper mig til at glemme mine udfordringer og indse, at de er ubetydelige i forhold til de udfordringer, som andre står overfor, og jeg indser, at jeg har meget at være taknemlig for, at se livet i et positivt skær og lære af andres smukke oplevelser.