mormon.org På verdensplan

Hej, jeg hedder Julie Hillyard

  • Julie Hillyard
  • Julie Hillyard
  • Julie Hillyard
  • Julie Hillyard
  • Julie Hillyard
  • Julie Hillyard
  • Julie Hillyard
  • Julie Hillyard

Om mig

Jeg havde velsignelsen af at rejse med dr. Stephen R. Covey i adskillige år (drømmejob!!!), men jeg valgte at stoppe, da jeg mødte min drømmemand, og vi fik en familie. Vi elsker at løbe, cykle, hike og rejse sammen. Vi har tre fantastiske børn, og det midterste barn har autisme i en alvorlig grad, sensory processing disorder og forskellige forsinkelser i udviklingen. Jeg lærer at elske et liv, som jeg aldrig forventede, der er fyldt med enestående udfordringer hver dag.

Derfor er jeg mormon

Jeg er vokset op som SDH, og jeg har altid følt, at det, jeg troede på, og det, som jeg lærte i Kirken, var logisk. Jeg indrømmer, jeg elsker logik – det fungerer for mig. Da jeg var i 20’erne, havde jeg fuldført en mission for SDH-Kirken, som styrkede min tro umådeligt, og jeg arbejdede tæt sammen med dr. Stephen Covey, som er et utroligt eksempel på en, der lever og ånder for sin tro. Jeg hørte ham undervise gang på gang om profeten Joseph Smith og de meget personlige lektier, som vi lærer af hans oplevelse med Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus. En af disse lektioner omhandler det guddommelige potentiale, som vi hver især indeholder – kundskaben om, at vi bogstaveligt talt indeholder guddommeligt DNA, som giver os en forståelse af både, HVEM vi er og HVIS vi er. Men stadig så talte det hovedsageligt til min hjerne. Spol nogle år frem … jeg er nu gift med min drømmemand og har et barn, som er diagnosticeret med et handicap, der skræmte livet af mig – autisme. På det tidspunkt indså jeg, at det, som jeg troede på angående hans potentiale, kunne/ville ændre min lille drengs liv. Fordi jeg i mit sind vidste – og når jeg udøste mit hjerte til Gud, blev jeg også sikker uden nogen tvivl i mit hjerte – at Matthew har en utrolig ånd. Ingen mærkat vil ændre hans potentiale, og jeg har som hans mor ansvaret for at kommunikere hans værdi og potentiale til ham på en måde, der inspirerer ham til også at se det. Denne sikre forvisning – om HVEM jeg er, og hvem han er, kombineret med kundskaben om HVIS vi er – er blevet den vejledende kraft i mit liv, og er det, der giver mig perspektiv, når jeg kæmper med at klare nogle af de udfordringer, der kommer, når man opdrager en søn som min søde Matthew.

Sådan efterlever jeg min tro

Jeg tror meget på, at Gud ofte giver os oplevelser, der ændrer os og lærer os noget, så vi kan hjælpe og opløfte andre. Min mand er børnetandlæge med en passion for at hjælpe børn med særlige behov, og på grund af vore oplevelser med vores barn med særlige behov har jeg et stærkt ønske om at hjælpe andre forældre, der står over for lignende udfordringer. Vi har for nylig været værter for en række arrangementer for forældre kaldet Power of Potential, hvor målet var at hjælpe os til at fokusere på vore børns potentiale i stedet for at blive fanget af deres adfærd og andre udfordringer, der nogle gange kan distrahere os fra det, som vi ved, de kan blive til – vi finder det, vi ser efter, så hvis vi ser efter det bedste i vore børn, så finder vi det, og derfor behandler vi dem anderledes. Jeg begyndte også på en blog, der hedder Small Victories Big Miracles for at minde mig selv om at fokusere på de små ting, som jeg ellers måske overser, og som repræsenterer mirakler, jeg skal være taknemlig for. For mig har det været en øvelse i sårbarhed, fordi det er en blog, hvor jeg åbent fortæller om mine følelser, og jeg foretrækker personen »super-kvinde-der-har-styr-på-det-hele«, som jeg plejede at kunne fremvise.