mormon.org På verdensplan

Hej, jeg hedder Ale Zumba

  • Alejandra Vidal
  • Alejandra Vidal
  • Alejandra Vidal
  • Alejandra Vidal
  • Alejandra Vidal
  • Alejandra Vidal
  • Alejandra Vidal
  • Alejandra Vidal

Om mig

Jeg er 41 år, jeg er gift og har tre skønne børn. Jeg elsker dyr og at forsvare forsvarsløse mennesker. Min passion er dans, så jeg arbejder som zumbainstruktør. Det giver mig mulighed for at skænke andre sundhed og lykke. Mit motto er: Hvis du er nedtrykt, så DANS, hvis du er syg, DANS, hvis du bliver svigtet, DANS, hvis du savner noget, DANS … og … ja, ja, ja, DANS, DANS OG DANS!

Derfor er jeg mormon

Jeg lærte Kirken at kende som meget ung, men gennem årene har jeg følt, at jeg traf – den rette beslutning. Jeg kan ikke forestille mig livet uden Jesu Kristi evangelium, det har været en konstant støtte i mit liv og gjort mig til den kvinde, mor, datter, søster, hustru og ven, jeg er. Da jeg begyndte at læse Mormons Bog virkede den som en fantastisk historie med spændende mennesker, men så voksede der i mit hjerte en følelse af taknemlighed til Gud over at vide, at alt det, jeg læser, er sandt, og at alle de nedskrevne ord er en hjælp i mit liv og en skat af kundskab og værdifulde lektier. Det er en magisk bog, som lærer mig nyt, hver gang jeg læser i den. Jeg elsker evangeliet, for det har lært mig at elske min næste og helt sikkert vide, at hvis jeg gør det rette, vil jeg være sammen med mine kære for evigt.

Sådan efterlever jeg min tro

Jeg har altid haft mulighed for at undervise i Kirken, og det har styrket min udvikling som person og til at hjælpe andre. Lige nu dirigerer jeg musikken til søndagens møder, jeg elsker musik! Jeg underviser også de voksne i Søndagsskolen. Det er vidunderligt at lære noget i hver eneste lektion, og jeg underviser, fordi jeg altid vil lære. Mit forhold til Jesus er meget nært, for jeg ved, at han er min bror og ven, og han har aldrig forladt mig i selv de sværeste stunder.