mormon.org På verdensplan

Om os

Vi tror, at menneskeheden gennem ham kan nyde livet sammen med deres familie i vor himmelske Faders rige (Johannesevangeliet 3:16). Vi tror også, at vi levede med Gud som ånder, inden vi blev født (Romerbrevet 8:16), og at vi kan komme til jorden i henhold til hans plan for lykke for at få et fysisk legeme, så vi kan lære og udvikle os. Gennem det arbejde, som udføres i Kirkens templer, tror vi, at vores familieforhold kan blive beseglet for evigt. Alt dette afhænger af, om vi lever retfærdigt i overensstemmelse med den guddommelige vejledning, som den er åbenbaret til profeter, og at vi omvender os fra vore fejl. Kirkens mission består i at hjælpe os, når vi møder livets udfordringer, så vi kan være værdige til de timelige og åndelige velsignelser, som Gud ønsker, vi skal have.

Kirken

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er det officielle navn for den religion, som almindeligvis kaldes Mormonkirken. Den blev oprettet den 6. april 1830 af Joseph Smith, Kirkens første præsident. Vi tror, at han blev kaldet af Gud til at være profet i denne tidsalder ligesom Moses og Abraham på bibelsk tid. Joseph Smith så Gud og Jesus Kristus i et syn, efter han bad for at finde ud af, hvilken kirke han skulle tilslutte sig. De kaldte ham til at genoprette den kirke, som Kristus havde organiseret, da han var på jorden, med den rette organisation og præstedømmemyndighed, som var gået tabt kort efter Frelserens død.

Fra de oprindelige seks medlemmer i 1830 er Jesu Kristi Kirke vokset til over 15 millioner på seks kontinenter. Efter Joseph Smiths død er Kirken blevet ledt af en ubrudt række profeter, som altid har bestræbt sig på at hjælpe medlemmerne til at få en bedre forståelse for og større kærlighed til Jesu Kristi evangelium.

Mormon.org

Denne side er ment som en introduktion af vores kirke til verden. På disse sider håber vi at kunne besvare dine spørgsmål, give korrekt information og mulighed for at lære mere. Siden "People" introducerer sine læsere for mormoner, som fortæller deres egen historie om, hvordan Jesu Kristi evangelium har været en velsignelse i deres liv. "Values" fremhæver nogle af de kulturelle prioriteter hos mormoner såsom stærke familier, tjenestegerninger og at være en god borger. Og i delen "Beliefs" præsenterer vi de grundlæggende doktriner, som vores tro er bygget på. Vi håber, at denne side vil være en god indledning til at påbegynde en undersøgelse af vores tro koblet sammen med en kontakt til missionærerne og besøg til Kirkens møder.

Kirken ejer og driver mange hjemmesider. Her er nogle af de mest populære:

  • LDS.org – som mest er henvendt til medlemmer af Kirken med budskaber fra kirkeledere, lokale hjemmesider for menigheder og hjælpemidler til dem, der studerer evangeliet eller som forbereder lektioner.
  • Newsroom.LDS.org – som rapporterer nyhedsstof og statistisk information om Kirken.
  • Familysearch.org – som er den største organisation i verden indenfor genealogi, og som giver adgang til optegnelser og tjenester til alle, som er interesseret i slægtsforskning.