Gengivelsen af sandheden

Vores budskab er forunderligt og enkelt. Gud er vor Fader. Vi er hans børn. Han elsker os som en del af sin familie, og han ønsker, at vi vender tilbage til ham.

Gud kender dig personligt og elsker dig mere, end du forstår. Han ønsker, at du skal være glad nu og altid. For at nå dette mål har vor himmelske Fader sørget for en plan, kaldet Jesu Kristi evangelium. Jesus Kristus er Guds Søn. Hans lærdomme er vejen til fred i dette liv og glæde i evigheden.

Som en del Guds plan har han siden verdens begyndelse fulgt et enkelt mønster. Han vælger en profet (som Noa eller Moses) til at undervise i evangeliet og lede folket. Desværre har de fleste af Guds børn ignoreret, modsat sig og afvist Guds profeter.

Som lovet sendte vor himmelske Fader sin Søn, Jesus Kristus, til jorden. Jesus Kristus levede et fuldkomment, syndfrit liv. Han organiserede sin kirke, underviste i sit evangelium og udførte mange mirakler. Utroligt nok blev selv Jesus afvist. Efter Jesu død begyndte mange at falde bort fra eller forvrænge hans sande lærdomme. Som konsekvens deraf fjernede Gud sin myndighed til at lede den kirke, som Kristus havde oprettet.

Vor kære Fader i himlen »er den samme i går og i dag og til evig tid« (se Hebræerbrevet 13:8). Gud har ligesom fordums fulgt sit enkle mønster i vor tid. Han har igen etableret Jesu Kristi evangelium på jorden gennem en profet. Profeten, som Herren kaldte til at gengive Guds sandheder, hedder Joseph Smith. Beviset på denne gengivelse findes i Mormons Bog, som du kan læse, grunde over og bede angående.

Gud taler fortsat og åbenbarer sin sandhed i vore dage gennem en levende profet. Hvis du spørger vor himmelske Fader i bøn, kan han bekræfte sandheden af dette for dig.