Bibelen
Bibelen vidner om Jesus Kristus og har påvirket og støttet millioner af hans disciple. Den er en samling af hellige skrifter, som rummer Guds åbenbaringer samt beretninger om, hvordan han har handlet mod sine børn. De historiske beretninger i Bibelen strækker sig over mange århundreder, fra Adams tid og til apostlenes død. På samme måde er de enkelte bøger i Bibelen skrevet af og om profeter, som har levet på forskellige tidspunkter i verdenshistorien. Som du sikkert ved, er Bibelen opdelt i Det Gamle og Det Nye Testamente. Det Gamle Testamente indeholder hellige tekster, som blev skrevet forud for Kristi fødsel. Mange profeter fra Det Gamle Testamente forudsiger, at der skal komme en Frelser og en Forløser. Det Nye Testamente beretter om denne Frelser og Forløsers liv, som er Jesus Kristus. Det beretter også om, hvordan hans oprindelige kirke blev oprettet.
|